Manchester Citys hjemmebaner.

Her kan du læse om Citys tidligere hjemmebaner Hyde Road og Maine Road.

De første år (1887-1923) havde City hjemmebane på Hyde Road. Det lokale sporvognsselskab udlejede en grund til City, hvor man kunne opføre et stadion. Den første kamp på Hyde Road stod mellem Ardwick FC og Salford den 10. september 1887. 500 tilskuere mødte frem, hvorimod Salford aldrig dukkede op! Året efter opførte man en trætribune med plads til 1.000 tilskuere. Hyde Road voksede hurtigt og allerede i april 1896 menes der at have været 30.000 tilskuere på stadion til en kamp mod Liverpool, selv om den officielle kapacitet på dette tidspunkt kun var 25.000. I 1898 byggede man en ny trætribune med 4.000 siddepladser. I 1904 udvidede man til en samlet kapacitet på 40.000. I 1910 blev Hyde Road overdækket og det gav ly til 35.000 ud af de 40.000 pladser. I 1920 opstod der en brand på siddetribunen og Hyde Road endte som et stadion med udelukkende ståpladser. På billedet til højre ses Hyde Road Hotel, der lå klods op af fodboldbanen og fungerede som administration og omklædningsrum for City.

City flyttede fra Hyde Road til Maine Road i 1923. Hyde Road var blevet for lille og grunden skulle bruges til udvidelse af sporvognsnettet. Maine Road har gennem tiderne været et af de største stadions i England. Ved indvielsen var Maine Road "Nordenglands svar på Wembley" og det største stadion uden for London. På billedet til venstre kan man godt fornemme hvor stort et stadion det var. Kapaciteten blev efter opførelsen optimistisk anslået til 90.000. Det var lige i overkanten, men Maine Road har i hvert fald tilskuerrekorden i England til en kamp uden for London. 3. marts 1934 overværede 84.569 FA Cup kampen mellem Manchester City og Stoke. Maine Road har ligeledes rekorden til en ligakamp, nemlig 83.260 til Manchester United - Arsenal den 17. januar 1948. Uniteds bane Old Trafford blev bombet under 2. verdenskrig, så United måtte spille på Maine Road i de første år efter krigen. Oprindeligt var kun Main Stand (modsat Kippax) overdækket og med 10.000 siddepladser på langsiden. Resten var uoverdækkede ståpladser. Lige inden 2. verdenskrig blev overdækningen af Main Stand ført videre til Platt Lane endetribunen. Lysanlæg blev første gang installeret i 1953. Kippax blev overdækket i 1956-57. I 1963 fik Platt Lane installeret 8.000 siddepladser og dermed kom Maine Road op på 18.000 siddepladser - mere end nogen anden britisk klub på den tid. Til gengæld blev den samlede kapacitet reduceret til 64.000. Endetribunen North Stand med 7.500 siddepladser blev bygget i 1971-72. Kapaciteten på Maine Road blev dermed reduceret til 54.500. Maine Road tog i sæsonen 1978-79, som en af de første baner i England, et underjordisk varmesystem i brug. City kunne derfor ofte spille hjemme på dage, hvor andre klubber måtte aflyse. Main Stand blev ombygget og renoveret i 1982 - bl.a. med helt nyt tag. Den gamle endetribune Platt Lane Stand blev i 1992 erstattet med den lille Umbro Stand med kun 5.000 siddepladser. På tribunen blev der desuden installeret 48 VIP-loger. Betegnelsen Platt Lane Stand blev dog stadig brugt for denne tribune. Ombygningen og de øgede sikkerhedskrav bragte kapaciteten på Maine Road ned på ca. 39.500. Den store ståtribune Kippax blev revet ned og ombygget til siddetribune i 1994-95. Det bragte kapaciteten på Maine Road helt ned omkring 32.000. 

Til venstre ses Maine Road inden ståtribunen Kippax blev revet ned. På daværende tidspunkt lukkede man af sikkerhedsmæssige årsager maksimalt 18.000 tilskuere ind på Kippax, men går man længere tilbage i tiden stod der ofte over 20.000 tæt pakket på langsiden. Med Kippax forsvandt også den specielle, fortættede stemning, som hører de store ståtribuner til. Stemningen nåede aldrig helt samme niveau igen, mener mange erfarne City-fans.

Græstæppet blev udskiftet i sommeren 1999. I de sidste år blev der opført knap 3.000 uoverdækkede hjørnepladser på begge sider af Kippax. Maine Road fik dermed plads til godt 35.000 tilskuere (alle siddepladser) på et stadion med fire vidt forskellige tribuner. Onde tunger siger at den gennem mange år dårlige ledelse af klubben tydeligt viste sig, når man betragtede Maine Road. Det skinnede tydeligt igennem, at der ikke eksisterede overordnet og langsigtet planlægning i forbindelse med udviklingen af stadion. Maine Road havde i lange perioder den største og bredeste bane i England. I den sidste sæson inden nedrivningen målte banen 107 x 71 meter. Den største tribune Kippax Stand havde plads knap 11.000 siddende tilskuere. Efter nedrykningen fra Premier League i 1996 blev udbygningsplaner for Maine Road indstillet og Maine Road var inden nedrivningen det 14. største stadion i England (ekskl. Wembley). Maine Road lå få kilometer syd for centrum i et tæt befolket område kaldet Moss Side med mange indiske og pakistanske restauranter. Området bliver nu omdannet til et boligområde med 300 moderne boliger og rekreative arealer. Citys førstehold flyttede i 2000 træningen til Carrington-anlægget i det sydvestlige Manchester. Et anlæg som City siden har investeret mange penge i. De unge spillere i "The Academy" træner fortsat på Platt Lane, ganske tæt ved Maine Road området. Det store sportskompleks "Platt Lane Complex" modtager hvert år over 200.000 fortrinsvis unge mennesker i forbindelse med arrangementer eller fodboldskoler. En sådan social bevidshed ses ikke magen til hos nogen anden klub i England. City har i det hele taget et meget stort engagement i lokalsamfundet og i selve Manchester har klubben mindst lige så stor opbakning som United.
Resterne af Maine Road - foråret 2004.	Maine Road kapacitet gennem tiderne: Årstal Kapacitet Heraf siddepladser 1923 84.000 10.000 1931 86.000 10.000 1935 88.000 10.000 1946 84.000 10.000 1953 76.500 10.000 1957 77.000 10.000 1963 64.000 18.000 1972 54.500 25.500 1973 52.600 25.500 1989 48.500 24.400 1992 39.400 21.400 1995 31.500 31.500 1997 32.200 32.200 1999 34.000 34.000 2000 34.500 34.500 2002 35.150 35.150

Senest opdateret 20.07.07