Gigantunderskud (november 2011)
Samtidig med at det sportsligt kører forrygende godt for City er klubben kommet ud med det største underskud nogensinde set i engelsk fodbold. Røde tal på 197,5 millioner pund kan give grund til bekymring i forhold til UEFA´s kommende Financial Fair Play regler. Det synes tydeligt, at City har taget et kæmpeunderskud i år vel vidende, at det først er fra sæsonen 2012-13 UEFA´s nye regler træder i kraft. Strategien har været at satse stort i de første par år og så tilpasse sig efter UEFA´s regler de efterfølgende år. De første tre år må en klub højst have underskud på ialt knap 40 millioner pund. City vil få særdeles svært ved at opfylde dette. UEFA har dog understreget, at man vil være lempelig i indkøringsfasen og at der vil forekomme dispensationer. Især hvis en klub kan dokumentere, at den er på rette vej, dvs. at underskuddet er for nedadgående. Det sidste skal City kunne leve op til. Med en lukrativ stadionsponsoraftale og Champions League deltagelse vil Citys omsætning stige markant næste år. Desuden er det slut med de mange store indkøb. Lønudgifterne skal under kontrol og truppen skal trimmes. Alene et salg af Carlos Tevez kan hjælpe i regnskabet med mange millioner pund. Det skal blive interessant at se, hvordan regnskabet ser ud næste år. Det burde i første omgang være muligt at få underskuddet ned omkring de 100 millioner pund. Citys underskud har som forventet givet overskrifter i pressen og den sædvanlige sang om unfair konkurrence osv. Men hvorfor skal en person ikke have lov til at investere penge i en fodboldklub, hvis han eller hun har lyst til det? Det er sket mange gange før i fodboldhistorien, uden at nogen har haft ondt af det. Og er det egentlig ikke også forfriskende, at en anden klub kan blande sig i toppen af Premier League? En liga der år efter år domineres af de samme to eller tre klubber - og især en enkelt: Manchester United.

Sponsoraftale med Etihad (juli 2011)
City of Manchester Stadium har de næste 10 år fået sponsornavnet Etihad Stadium som del af en omfattende sponsoraftale med Etihad Airways. Navnet City of Manchester Stadium har aldrig slået an, dertil var det for nyt og for langt. Så de fleste City-fans (inklusive mig selv) har næppe den store modvilje overfor det nye navn på stadion. Det ville nok forholde sig anderledes, hvis det var Maine Road det handlede om. Stadionsponsoratet indbringer City 100-150 millioner pund over en 10-årig periode, mens den samlede sponsoraftale, inklusive trøjesponsorat, Etihad Campus, m.m. løber op i et beløb på mellem 300 og 400 millioner pund. En rigtig god, men også nødvendig aftale, hvis City skal bide skeer med de store drenge i Premier League og Champions League samt opfylde UEFA´s krav om break-even på fodboldforretningen. Aftalens store beløb har vakt opsigt i pressen og hos andre klubber. Storklubben Bayern Munchen (ved direktør Karl-Heinz Rummenigge) kritiserer aftalen og ser helst ikke City som deltager i Champions League. Bayern München er sammen med en håndfuld andre storklubber blandt dem, der sidder på flæsket og nødig vil have en opkomling som City ind og tage en bid af kagen. UEFA´s Financial Fair Play er nemlig opfundet for at beskytte de etablerede storklubber. UEFA vil givetvis kigge nærmere på Etihad-aftalen for at vurdere, om sponsorbeløbet ligger væsentligt over markedsværdien. UEFA mener nemlig selv at vide bedst, hvad et sponsorat er værd. Ifølge direktør Garry Cook er City i løbende dialog med UEFA, og man har forsikret dem om, at City arbejder målrettet på at opfylde kravet om break-even. Han forventer ikke, at Etihad-aftalen vil give nogle problemer med UEFA. Sammenligner man med andre af de store klubber i England, så har Manchester United, Liverpool og Chelsea trøjesponsorater der indbringer henholdsvis 20, 18 og 15 millioner pund pr. år. City kommer formentlig omkring de 15 millioner pund pr. år, hvis man kigger på trøjesponsoratet alene. Arsenal har en 15-årig aftale med Emirates til 100 millioner pund, der både omfatter stadion- og trøjesponsorat. Sammenlignet med Arsenal har City indgået en klart bedre aftale, men City vil argumentere overfor UEFA, at Arsenal har solgt til under markedsværdien. Sponsoraftalen alene gør det ikke for City. Der skal styr på udgifterne og luges ud i den store spillertrup. Her ligger en vanskelig opgave. City-spillernes høje løn gør, at potentielle købere gang på gang trækker følehornene til sig.

Nye regler begrænser spillertruppens størrelse (august 2010)
Premier League har med virkning fra sæsonen 2010-2011 indført nye regler, der betyder at klubberne ved udløb af hvert transfervindue, dvs. pr. 1. september og pr. 1. februar skal indsende en liste på 25 mand som skal udgøre spillertruppen i Premier League. Mindst 8 af disse skal være "home-grown". Det betyder at de - uanset nationalitet - skal have været tilknyttet en engelsk eller walisisk klub i mindst tre år forud for deres 21 års fødselsdag. Spillere under 21 år kan supplere listen på 25 mand, da de ikke skal tælles med. Reglerne gælder kun for Premier League - ikke i FA Cup og Liga Cup. I Europa Cup findes allerede tilsvarende regler. Baggrunden for indførelsen af reglen om "home grown" spillere er ønsket om at give bedre muligheder for unge spillere, som kommer op via Academy. City har ingen problemer med at opfylde denne regel, men til gengæld bliver det en udfordring at få begrænset Premier League truppen til 25 mand. De overskydende spillere skal ikke nødvendigvis sælges eller udlånes, men kan anvendes i FA Cup, Carling Cup, Europa Cup og på reserveholdet. Det ser ud til, at City vil få nogle spillere - endda højtlønnede spillere - i denne kategori. City skal i modsat fald nå at skille sig af med en 7-8 mand inden transfervinduet lukker og det er næppe realistisk. Baggrunden for reglen om en 25-mands trup er muligvis et ønske om at give klubberne mere lige vilkår - formentlig inspireret af tilsvarende regler i USA. Premier League har også indført regler, der medfører øget kontrol med klubbernes økonomi og giver sanktionsmuligheder, hvis en klub drives økonomisk uansvarligt. Klubberne skal årligt indsende budgetter og regnskaber, således at man tidligere kan opdage uregelmæssigheder og undgå tilfælde, som det vi har set i Portsmouth. Premier League har ikke har indført regler lige som UEFA, der vil forhindre en rig ejer i at skyde penge i en klub. Men alt i alt er billedet det samme. Både nationale og internationale forbund indfører stadig mere regulering og kontrol. Noget er godt og velment, mens andet har karakter af protektionisme og utidig indblanding. 

UEFA´s krav til klubbernes økonomi (maj 2010)
UEFA har vedtaget et regelsæt om, at klubber der deltager i de europæiske turneringer i princippet ikke må bruge mere end de tjener ved fodboldrelateret drift. I modsat fald risikerer de tilbageholdelse af præmiepenge, transferforbud og i værste fald udelukkelse. Reglerne skal træde i kraft fra sæsonen 2013-14. I de første tre år vil klubejere få lov at dække underskud op til 38 millioner pund og de næste tre år underskud op til 26 millioner pund. Herefter endnu mindre og på længere sigt skal der være break-even i regnskabet. Ved afslutningen af en sæson må en klub ikke skylde penge til andre klubber eller ansatte. Heller ikke skattemyndigheder må have penge til gode. Klubejere vil fortsat få lov til at skyde penge i klubberne, hvis pengene ikke ydes som lån, men går ind som aktiekapital og bliver brugt til ungdomsarbejde, træningsfaciliteter og stadionfaciliteter. Men penge til spillerindkøb og lønninger skal hentes fra de fodboldrelaterede indtægter så som entreindtægter, spillersalg, sponsorer, merchandise, TV-rettigheder og præmiepenge. Klubberne skal løbende forsyne UEFA med budgetter og regnskaber. UEFA vil oprette et neutralt panel, der skal kontrollere regnskaberne og vurdere klubbernes potentiale i forhold til f.eks. sponsorindtægter og merchandise, således at man ikke af den vej kunstigt kan puste en omsætning op. Det skal nok give anledning til mange kontroverser. Der vil givetvis være mange smutveje, som UEFA skal forsøge at dæmme op overfor. UEFA vil ikke indføre sanktioner overfor klubber med stor gæld. Så ville man komme til at genere f.eks. Manchester United, Real Madrid og Barcelona - og de er jo nærmest en integreret del af UEFA-familien. Disse klubber og en lille håndfuld andre er fredet i klasse A. Det er dog sådan, at klubberne i deres regnskaber, som på sigt skal udvise break-even, skal medtage renteudgifter og det tynger f.eks. Manchester Uniteds regnskab med 40-50 millioner pund årligt. Reglerne som nu skal udarbejdes i detaljer bliver omfattende, men de er som skabt til at beskytte de etablerede storklubber, hvorimod en outsider-klub som Manchester City med en stenrig ejer vil blive ramt. City er dog i fuld gang med foranstaltninger, der skal resultere i øget omsætning, så man bliver mindre berørt af reglerne. Det gælder sponsorer, merchandise og måske udvidelse af stadion. Det springende punkt er selvfølgelig Champions League deltagelse. Hvis City kan nå det inden for de næste to år, har man et godt udgangspunkt, inden de nye regler træder i kraft. 

Fyringen af Mark Hughes (december 2009)
I kølvandet på fyringen af Mark Hughes har der været heftig debat i England. Dels om selve fyringen og dels om timingen og den måde det blev håndteret på. Fra mange sider, bl.a. fra flere af Mark Hughes kollegaer, har der været hård kritik. Man mener at City var på ret kurs og at Hughes burde have haft mere tid. Alle os der har fulgt City tæt, kan nok i højere grad se det logiske i fyringen. Resultaterne kunne have været værre, men spillet har sejlet og indstillingen hos spillerne har i for mange kampe ikke været den rette. Man har gang på gang set eksempler på Hughes´ manglende taktiske evner, dvs. hans manglende evne til at ændre på spilsystem og opstilling undervejs i en kamp. Hans udskiftninger eller mangel på samme har der også kunnet sættes spørgsmålstegn ved. Hvor sympatisk Hughes end er, så var han ikke den rette mand til at opfylde ejernes målsætning. Selve håndteringen af fyringen er også blevet stærkt kritiseret og her har kritikerne lidt mere at have det i. Det kunne have været håndteret mere professionelt, så Hughes ikke skulle læse om sin forestående fyring i pressen. Timingen (kort efter 4-3 sejren over Sunderland) kunne ligeledes have været bedre. Begge dele gav dårlig omtale af City og her må direktør Garry Cook bære hovedansvaret.  

Verdens rigeste fodboldklub (september 2008)
Med salget til Abu Dhabi Group fra De Forenede Arabiske Emirater er City nu udråbt til verdens rigeste fodboldklub. Roman Abramovich i Chelsea er en lilleput i forhold til den nye ejer, den 38-årige Sheikh Mansour (foto), som menes at have en formue, der er mindst 10 gange større en Abramovich´s. Skal man som City-fan være for eller imod, at klubben havner i hænderne på stenrige arabiske pengemænd? Sælger klubben sin sjæl? Og er klubben bare legetøj for disse arabere? Svaret burde være lige for. Selvfølgelig skal vi være begejstrede og henrykte over de nye ejere. Det er en gylden chance for Manchester City og de hårdtprøvede fans, der virkelig fortjener at opleve City få lidt succes. Det er 32 år siden City sidst vandt et trofæ og det vil være fantastisk at opleve det igen. Sheikh Mansour har givet løfte om, at det er en langsigtet investering og virker iøvrigt som en yderst seriøs forretningsmænd. Han kan se potentialet i Premier League og i Manchester City. Han vil have de bedste folk omkring holdet og i ledelsen og ønsker en bæredygtig udvikling. Den unge Sulaiman Al-Fahin kom med nogle meget bombastiske udtalelser til pressen i de første dage efter overtagelsen, men han er nu sat på plads. Det nye ejerskab har tydeligvis et ønske om en mere konservativ tilgang til tingene. Der vil ikke blive hasteindkøbt stjernespillere i bundter til uhyrlige priser. Ejerne har erklæret deres uforbeholdne støtte til Mark Hughes, som selv har gjort det klart, at han (selvfølgelig) forventer at være den der tager beslutninger omkring fodboldholdet og de dertilhørende køb og salg. Mark Hughes vil få tid til at bygge sit hold op og der forventes ikke succes her og nu. Det er også blevet meldt ud, at City stadig skal satse på ungdommen i Academy. City vil ikke ende som en klub udelukkende med indkøbte stjernespillere udefra. Men tag ikke fejl. De nye ejere har allerede bevist deres økonomiske styrke med rekordindkøbet af Robinho og de vil være klar til at gøre det igen. Spændende bliver det også at se om Sheikh Mansour vil få held med at købe City of Manchester Stadium og senere udvide kapaciteten. Foreløbig har han en udfordring med at fylde stadion op. Der er flere tusinde fans, der har opgivet deres sæsonkort som følge af de seneste miserable sæsoner, hvor underholdningsværdien har været meget lav. Disse fans skal vindes tilbage og nye skulle gerne komme til. Hvis spillet og resultaterne forbedres som forventet, så skal det nok også lykkes.

Senest opdateret 20.11.11