Nye regler begrænser spillertruppens størrelse (august 2010)
Premier League har med virkning fra sæsonen 2010-2011 indført nye regler, der betyder at klubberne ved udløb af hvert transfervindue, dvs. pr. 1. september og pr. 1. februar skal indsende en liste på 25 mand som skal udgøre spillertruppen i Premier League. Mindst 8 af disse skal være "home-grown". Det betyder at de - uanset nationalitet - skal have været tilknyttet en engelsk eller walisisk klub i mindst tre år forud for deres 21 års fødselsdag. Spillere under 21 år kan supplere listen på 25 mand, da de ikke skal tælles med. Reglerne gælder kun for Premier League - ikke i FA Cup og Liga Cup. I Europa Cup findes allerede tilsvarende regler. Baggrunden for indførelsen af reglen om "home grown" spillere er ønsket om at give bedre muligheder for unge spillere, som kommer op via Academy. City har ingen problemer med at opfylde denne regel, men til gengæld bliver det en udfordring at få begrænset Premier League truppen til 25 mand. De overskydende spillere skal ikke nødvendigvis sælges eller udlånes, men kan anvendes i FA Cup, Carling Cup, Europa League og på reserveholdet. Det ser ud til, at City vil få nogle spillere - endda højtlønnede spillere - i denne kategori. City skal i modsat fald nå at skille sig af med en 7-8 mand inden transfervinduet lukker og det er næppe realistisk. Baggrunden for reglen om en 25-mands trup er muligvis et ønske om at give klubberne mere lige vilkår - formentlig inspireret af tilsvarende regler i USA. Premier League har også indført regler, der medfører øget kontrol med klubbernes økonomi og giver sanktionsmuligheder, hvis en klub drives økonomisk uansvarligt. Klubberne skal årligt indsende budgetter og regnskaber, således at man tidligere kan opdage uregelmæssigheder og undgå tilfælde, som det vi har set i Portsmouth. Premier League har ikke har indført regler lige som UEFA, der vil forhindre en rig ejer i at skyde penge i en klub. Men alt i alt er billedet det samme. Både nationale og internationale forbund indfører stadig mere regulering og kontrol. Noget er godt og velment, mens andet har karakter af protektionisme og utidig indblanding. 

UEFA´s krav til klubbernes økonomi (maj 2010)
UEFA har vedtaget et regelsæt om, at klubber der deltager i de europæiske turneringer i princippet ikke må bruge mere end de tjener ved fodboldrelateret drift. I modsat fald risikerer de udelukkelse. Reglerne skal træde i kraft fra sæsonen 2012-13. I de første tre år vil klubejere få lov at dække underskud op til 38 millioner pund og de næste tre år underskud op til 26 millioner pund. Herefter endnu mindre og på længere sigt skal der være break-even i regnskabet. Ved afslutningen af en sæson må en klub ikke skylde penge til andre klubber eller ansatte. Heller ikke skattemyndigheder må have penge til gode. Klubejere vil fortsat få lov til at skyde penge i klubberne, hvis pengene ikke ydes som lån, men går ind som aktiekapital og bliver brugt til ungdomsarbejde, træningsfaciliteter og stadionfaciliteter. Men penge til spillerindkøb og lønninger skal hentes fra de fodboldrelaterede indtægter så som entreindtægter, spillersalg, sponsorer, merchandise, TV-rettigheder og præmiepenge. Klubberne skal løbende forsyne UEFA med budgetter og regnskaber. UEFA vil oprette et neutralt panel, der skal kontrollere regnskaberne og vurdere klubbernes potentiale i forhold til f.eks. sponsorindtægter og merchandise, således at man ikke af den vej kunstigt kan puste en omsætning op. Det skal nok give anledning til mange kontroverser. Der vil givetvis være mange smutveje, som UEFA skal forsøge at dæmme op overfor. UEFA vil ikke indføre sanktioner overfor klubber med stor gæld. Så ville man komme til at genere f.eks. Manchester United, Real Madrid og Barcelona - og de er jo nærmest en integreret del af UEFA-familien. Disse klubber og en lille håndfuld andre er fredet i klasse A. Det er dog sådan, at klubberne i deres regnskaber, som på sigt skal udvise break-even, skal medtage renteudgifter og det tynger f.eks. Manchester Uniteds regnskab med 40-50 millioner pund årligt. Reglerne som nu skal udarbejdes i detaljer bliver omfattende, men de er som skabt til at beskytte de etablerede storklubber, hvorimod en outsider-klub som Manchester City med en stenrig ejer vil blive ramt. City er dog i fuld gang med foranstaltninger, der skal resultere i øget omsætning, så man bliver mindre berørt af reglerne. Blandt andet planlægges en udvidelse af stadion. Det springende punkt er selvfølgelig Champions League deltagelse. Hvis City kan nå det inden for de næste to år, har man et godt udgangspunkt, når de nye regler træder i kraft. 

Fyringen af Mark Hughes (december 2009)
I kølvandet på fyringen af Mark Hughes har der været heftig debat i England. Dels om selve fyringen og dels om timingen og den måde det blev håndteret på. Fra mange sider, bl.a. fra flere af Mark Hughes kollegaer, har der været hård kritik. Man mener at City var på ret kurs og at Hughes burde have haft mere tid. Alle os der har fulgt City tæt, kan nok i højere grad se det logiske i fyringen. Resultaterne kunne have været værre, men spillet har sejlet og indstillingen hos spillerne har i for mange kampe ikke været den rette. Man har gang på gang set eksempler på Hughes´ manglende taktiske evner, dvs. hans manglende evne til at ændre på spilsystem og opstilling undervejs i en kamp. Hans udskiftninger eller mangel på samme har der også kunnet sættes spørgsmålstegn ved. Hvor sympatisk Hughes end er, så var han ikke den rette mand til at opfylde ejernes målsætning. Selve håndteringen af fyringen er også blevet stærkt kritiseret og her har kritikerne lidt mere at have det i. Det kunne have været håndteret mere professionelt, så Hughes ikke skulle læse om sin forestående fyring i pressen. Timingen (kort efter 4-3 sejren over Sunderland) kunne ligeledes have været bedre. Begge dele gav dårlig omtale af City og her må direktør Garry Cook bære hovedansvaret.  

Verdens rigeste fodboldklub (september 2008)
Med salget til Abu Dhabi Group fra De Forenede Arabiske Emirater er City nu udråbt til verdens rigeste fodboldklub. Roman Abramovich i Chelsea er en lilleput i forhold til den nye ejer, den 38-årige Sheikh Mansour (foto), som menes at have en formue, der er mindst 10 gange større en Abramovich´s. Skal man som City-fan være for eller imod, at klubben havner i hænderne på stenrige arabiske pengemænd? Sælger klubben sin sjæl? Og er klubben bare legetøj for disse arabere? Svaret burde være lige for. Selvfølgelig skal vi være begejstrede og henrykte over de nye ejere. Det er en gylden chance for Manchester City og de hårdtprøvede fans, der virkelig fortjener at opleve City få lidt succes. Det er 32 år siden City sidst vandt et trofæ og det vil være fantastisk at opleve det igen. Sheikh Mansour har givet løfte om, at det er en langsigtet investering og virker iøvrigt som en yderst seriøs forretningsmænd. Han kan se potentialet i Premier League og i Manchester City. Han vil have de bedste folk omkring holdet og i ledelsen og ønsker en bæredygtig udvikling. Den unge Sulaiman Al-Fahin kom med nogle meget bombastiske udtalelser til pressen i de første dage efter overtagelsen, men han er nu sat på plads. Det nye ejerskab har tydeligvis et ønske om en mere konservativ tilgang til tingene. Der vil ikke blive hasteindkøbt stjernespillere i bundter til uhyrlige priser. Ejerne har erklæret deres uforbeholdne støtte til Mark Hughes, som selv har gjort det klart, at han (selvfølgelig) forventer at være den der tager beslutninger omkring fodboldholdet og de dertilhørende køb og salg. Mark Hughes vil få tid til at bygge sit hold op og der forventes ikke succes her og nu. Det er også blevet meldt ud, at City stadig skal satse på ungdommen i Academy. City vil ikke ende som en klub udelukkende med indkøbte stjernespillere udefra. Men tag ikke fejl. De nye ejere har allerede bevist deres økonomiske styrke med rekordindkøbet af Robinho og de vil være klar til at gøre det igen. Spændende bliver det også at se om Sheikh Mansour vil få held med at købe City of Manchester Stadium og senere udvide kapaciteten. Foreløbig har han en udfordring med at fylde stadion op. Der er flere tusinde fans, der har opgivet deres sæsonkort som følge af de seneste miserable sæsoner, hvor underholdningsværdien har været meget lav. Disse fans skal vindes tilbage og nye skulle gerne komme til. Hvis spillet og resultaterne forbedres som forventet, så skal det nok også lykkes.

Den nye TV-aftale (februar 2007)
Premier League har indgået en formidabel ny TV-kontrakt for de kommende tre år. BSkyB har ikke længere monopol på direkte transmissioner. Den irske betalingskanal Setanta betaler knap 400 millioner pund for retten til at vise 46 kampe pr. sæson i sæsonerne 2007-08, 2008-09 og 2009-10. BSkyB betaler ialt 1,3 milliarder pund for 92 kampe pr. sæson i de kommende tre år - heriblandt de attraktive kampe sent søndag eftermiddag. De oversøiske rettigheder er blevet solgt for 625 millioner pund, hvilket er en fordobling i forhold til den nuværende aftale. Samlet set giver det klubberne 65-70% mere end den nuværende aftale med BSkyB. Topklubberne i Premier League vil komme i nærheden af 50 millioner pund i TV-indtægter pr. sæson. Forskellen mellem Premier League og The Championship (den næstbedste række) bliver større og det får således enorm økonomisk betydning at blive i Premier Laegue i denne sæson. Selv en nedrykker vil fra den kommende sæson modtage 26-27 millioner pund og vil dermed stå med ekstra gode kort på hånden for at rykke op året efter. Til sammenligning får klubberne i The Championship i gennemsnit hver ca. to millioner pund i TV-penge via deres TV-aftale. Så der er al mulig grund for City til at blive hængende i Premier League i denne sæson, som altså er den sidste med den gamle TV-aftale. Den nye TV-aftale burde få klubberne til at kigge billetpriserne efter i sømmene. Der skulle være råd til at sænke priserne lidt, så man kan få nogle af de forsvundne tilskuere tilbage. Som den første klub har Bolton meldt ud, at man sænker billetpriserne med 10% i den kommende sæson, mens City fortsætter med uændrede billetpriser for den almindelige fan. Til Citys yngste fans, altså børn og unge, kommer der til gengæld nogle favorable rabatordninger.

Faldende tilskuertal i Premier League (oktober 2005)
Premier League blev indført i sæsonen 1992-93. Efter 10 år med boomende interesse og konstant stigende tilskuertal har man de seneste to sæsoner oplevet faldende tilskuertal i Premier League og tendensen fortsætter i indeværende sæson. Manchester City er også ramt af dette. Tips-bladet fra den 30. september 2005 kommer med nogle bud på årsagerne til den vigende interesse. Høje billetpriser, manglende spænding, defensiv spillestil med for få mål samt skæve kamptidspunkter. En billetpris på 300 kr. er ganske normalt for en siddeplads til en Premier League kamp og det er nok den væsentligste årsag til nedgangen i tilskuertallet. Det er ganske enkelt blevet for dyrt for en almindelig fodboldfan. Den manglende spænding henviser til Chelsea, Arsenal og Manchester United som de altdominerende klubber gennem adskillige år. Den defensive spillestil og de manglende mål er et resultat af, at en nedrykning koster omkring 20 millioner pund i mistede indtægter. Først og fremmest de mange TV-millioner. Netop TV-aftalen med BSkyB er skyld i de mange skæve kamptidspunkter. Lørdag kl. 16.00 var et fast holdepunkt for en fodboldfan i gamle dage. Nu er kampene spredt ud over hele weekenden og mandag med. Det er forståeligt at fansene reagerer på disse ting og i stigende grad vælger live-fodbold fra. Hvis der kommer for mange tomme sæder kan sponsorater og TV-pakker blive sværere at sælge. Det kan selv kunstig frembragt stemning i form af supporter-sange og andet gøjl over højtalerne ikke rette op på! Det er en balancegang, hvor klubberne skal træde varsomt. Citronen er presset til det yderste og klubberne gør måske klogt i at begynde at tilgodese den almindelige fodboldfan lidt mere. Altså lavere billetpriser og en grænse for, hvor mange kampe der flyttes til alle mulige og umulige tidspunkter. 

Skotske tilstande (marts 2005)
Kevin Keegan er bange for, at Premier League er ved at udvikle sig til noget, der ligner den skotske liga. Blot med tre pengestærke tophold i stedet for to. Keegan mener at Chelsea, Manchester United og Arsenal har et kæmpeforspring til de øvrige klubber, og at de ikke kan undgå at ende i top fire i mange år fremover. I Liverpool og Newcastle vil man nok mene noget andet, og ind imellem vil en af de øvrige klubber blande sig. Men der er ingen tvivl om, at de samme klubbers dominans i toppen år efter år sammen med den massive TV-dækning og de dyre billetpriser vil svække fodboldinteressen på længere sigt. Tendensen er allerede ved at vise sig. Man kan i hvert fald konstatere, at tilskuertallene i denne sæson er vigende i mange klubber, og det gælder også Manchester City, som ikke længere har udsolgt til alle sine ligahjemmekampe. Det virker iøvrigt lidt som om, at Kevin Keegan er ved at opgive sit forehavende i City. Han har nærmest kastet håndklædet i ringen i stedet for at smøge ærmerne op og kæmpe for sagen. Se blot på hvad Everton har opnået i denne sæson. Hvad Everton kan præstere, det burde også være inden for Citys rækkevidde. Keegan har også udtrykt frustration over de begrænsede midler, han har til rådighed med henblik på forstærkning af den smalle trup. Til det kan man blot tilføje, at Kevin Keegan i sin managertid i City netto har brugt 20-25 millioner pund på spillere, der ikke har slået til. Desuden har han skilt sig af med mange spillere, som kunne have sikret en større bredde i truppen (Huckerby, Wanchope, Elliot, Berkovic m.fl.). Keegan havde chancen for at bygge noget stort op i City, men de dyre drenge (Fowler, Macken, Sinclair, McManaman, Sommeil m.fl.) har ikke leveret varen, og nu er stjernen over dem alle Nicolas Anelka forsvundet. Det er det første signal om, at Keegans projekt ikke er lykkedes, og det vil givetvis heller ikke lykkes for ham at opfylde sin oprindelige målsætning om at aflevere City, som en klub i top seks ved udløbet af sin kontrakt i 2006. Men måske når Keegan slet ikke så langt. Han har i hvert fald erklæret, at han gerne trækker sig som manager, hvis bestyrelsen måtte ønske det. Endnu et tegn på, at han er ved at være træt af tilværelsen i City. Og måske også et tegn på, at der er noget i gære. Et managerskifte i City til sommer? Det er slet ikke utænkeligt.

Sponsorer og navneforvirring (august 2004)
Sponsorerne har forlængst holdt deres indtog i professionel fodbold. Ikke blot hos klubberne, men også i form af sponsorater af hele turneringer og hele ligaer. Det giver selvfølgelig mange gode penge til fodbolden, men også en del navneforvirring i de enkelte turneringer. I England var der i de gode gamle dage 1., 2., 3. og 4. division - enkelt og ligetil. Men det er ren ønsketænkning idag. I 1992 blev 1. division til Premier League og samtidig blev 2., 3. og 4. division til 1., 2. og 3. division og fra 2004-2005 har 1. division, som tidligere var 2. division, fået det misvisende navn The Championship - eller The Coca Cola Championship League, som er det fulde sponsornavn. 2. og 3. divison, som tidligere hed 3. og 4. division, er nu blevet til 1. og 2. division (Coca Cola Football League 1 and 2). Røven af 4. division findes altså ikke mere - nu er det kun af 2. division og det lyder jo ikke så slemt, selv om det reelt er det samme. Ligaen fik med Canon sin første sponsor i 1983. I 1986 fulgte Today Newspaper og i 1987 Barclays. I 1993 blev Carling sponsor for Premier League, mens Endsleigh blev sponsor for de tre øvrige divisioner. Nationwide påtog sig sponsoratet af divisionerne i 1996. Barclaycard overtog Premier League i 2001 og i 2004 er det så blevet Barclays igen. Coca Cola er i 2004 blevet ny sponsor for de tre divisioner efter Nationwide. Liga Cup er et andet eksempel på navneforvirringen. Den har gennem tiderne haft adskillige navne. Fra 1982 Milk Cup, fra 1986 Littlewoods Cup, fra 1990 Rumbelows Cup, fra 1992 Coca Cola Cup, fra 1998 Worthington Cup og fra 2003 Carling Cup. Endnu værre er det med pokalturneringen for klubberne i de to laveste rækker. Den har gået under navnene Full Members Cup, Freight Rover Trophy, Sherpa Van Trophy, Leyland DAF Cup, Autoglass Trophy, Auto Windscreens Shield og senest LDV Vans Trophy. 

Ekstra Bladets fodbold-årbog (november 2003)
World Football Yearbook er for første gang udkommet i en dansk udgave. På Ekstra Bladets Forlag er den i oktober 2003 udkommet under titlen "Eksta Bladets fodbold-årbog 2003-04". Et omfattende værk på 528 sider, hvoraf afsnittet om engelsk fodbold tegner sig for de 32 sider. Der er tilføjet et ekstra afsnit om dansk fodbold. Bogen koster 249 kr., men er man fodboldelsker og interesseret i fodboldhistorie og statistik er denne bog alle pengene værd. Der er ganske vist små skønhedsfejl hist og her, men det er næsten umuligt at undgå i en bog med så mange detaljerede oplysninger. F.eks. bliver Citys gamle hjemmebane Hyde Road kaldt for Hyde Park. Ellers er det et fantastisk opslagsværk. Om City kan man blandt andet læse: "Skønt City har haft sine øjeblikke af storhed, så har United domineret voldsomt over rivalen. Trods overmagten synes City at være på vej tilbage mod toppen med en mere stabil økonomi, en trofast fanskare og flytning til City of Manchester Stadium i august 2003".

Det nye stadion (juli 2003)
Når man idag betragter det nye stadion er der ingen tvivl. City gjorde det helt rigtige, da man besluttede sig for at forlade Maine Road og i stedet leje sig ind på City of Manchester Stadium. Maine Road var godt nok fuld af traditioner og kunne generere en fantastisk stemning, men det var på mange måder et udtjent og forældet stadion. Desuden var det ikke særlig kønt at se på. Det nye stadion i Eastlands er en arkitektonisk perle og mon ikke det stemningsmæssigt kan måle sig med Maine Road. Det er i hvert fald designet sådan, at lyden holder sig neden under tagkonstruktionen. Kapaciteten på 47.500 er en stigning på 12.300 i forhold til Maine Road, men det kan alligevel vise sig at være i underkanten i forhold til behovet. Samtlige 36.000 sæsonkort er solgt og det tyder på så godt som udsolgt til alle Premier League hjemmekampe. Navnet City of Manchester Stadium er lidt klodset - hvorfor ikke bare kalde det City Stadium eller Eastlands? Anyway - Manchester City og deres fans kan godt tillade sig at være stolte af det nye stadion. Vi glæder os til at se det blive taget i brug.

Er City på økonomisk katastrofekurs? (Marts 2003)
BBC kunne for nylig afsløre at City har en gæld på 39 millioner pund. Formand David Bernstein, som var garant for en forsvarlig økonomisk kurs, har forladt City, der nu styres af meget ambitiøse og risikovillige folk. Pressen har allerede vurderet, at Kevin Keegan i sommeren 2003 får tilført endnu 20-30 millioner pund til spillerindkøb - oven i de 40-50 millioner pund han allerede har brugt. Kevin Keegan er kendt som en dyr herre, som kan bruge rigtig mange penge på nye spillere. Den nye fungerende formand John Wardle har dog været hurtig til at forsikre os om, at City ikke vil blive et nyt Leeds United. Denne klub stod på et tidspunkt i fjor med en gæld på over 100 millioner pund. Siden er der solgt massivt ud i spillertruppen, bl.a. er Rio Ferdinand, Jonathan Woodgate og Robbie Fowler solgt og Leeds har fået bragt gælden betragteligt ned. Skal man vurdere Citys gæld lige nu, er den ikke kritisk. Ud af de 39 millioner pund står de 30 millioner pund opført som et langfristet lån på meget fordelagtige vilkår, takket være en aftale med det amerikanske investeringsfirma Bear Stearns, som til gengæld får del i de fremtidige entreindtægter på det nye City of Manchester Stadium. Men investerer City yderligere 20-30 millioner (lånte) pund i nye spillere uden mærkbar effekt eller i værste fald med efterfølgende nedrykning, så kan City komme galt afsted. Især når man tager i betragtning, hvor trægt markedet er, når man skal ud at sælge spillere. Hvis Keegan virkelig får yderligere 20 millioner pund til spillerindkøb, så skal det simpelthen følges op af sportslig succes, dvs. europæisk kvalifikation i form af top seks eller en pokaltitel. 

Transfer-vinduet (Oktober 2002)
FIFA har skabt røre i klubberne med indførelsen af det såkaldte transfer-vindue, hvorunder der kun kan handles spillere i sommerperioden og i januar. Begrundelsen er dels ønsket om en harmonisering af reglerne internationalt og dels ønsket om en mere sportslig overskuelig og retfærdig afvikling af turneringerne. Alligevel har der været voldsom kritik af de nye regler, også fra David Bernstein og Kevin Keegan. De mindre klubber er utilfredse med, at de ikke kan sælge spillere når de ønsker. Økonomien er mange steder så anstrengt, at der kan opstå et akut behov for indtægter på transfermarkedet. De mellemstore og store klubber er utilfredse med, at man ikke har en bedre mulighed for at indkøbe spillere til erstatning for skadede. De store klubber med store spilletrupper bliver mindst ramt, men alligevel er meningerne delte blandt de store. For den menige tilskuer (incl. mig selv) er der en vis portion fornuft i de nye regler. Man undgår svingdørslignende tilstande i klubberne med konstant udskiftning af spillere og dermed større stabilitet og gennemskuelighed i en turnering og bedre identifikation med spillerne. Det kan måske også give de unge spillere en bedre chance i mange klubber. Det er ikke sådan at klubberne er totalt afskåret fra at finde nye spillere uden for "vindues-perioden". Der er til hver en tid mulighed for, at lave aftaler med spillere der er uden kontrakt (arbejdsløse spillere). Transfer-vinduet er ikke helt i overensstemmelse med EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, men kan ses som et kompromis mellem den frie markedsøkonomi og en fornuftig sportslig afvikling af en turnering.

Peter Schmeichel til City (April 2002)
Peter Schmeichels skifte fra Aston Villa til Manchester City har virkelig har sat sindene i bevægelse. Det er da også et højst opsigtsvækkende klubskifte. Citys tilhængere har en klar identitet med klubben og de kan få svært ved at identificere sig med Peter Schmeichel. Vi taler om ægte kærlighed til en ægte fodboldklub, som har været så gruelig meget ondt igennem. Otte år i underholdningsindustrien for arvefjenden Manchester United med bl.a. fem mesterskaber, tilsat det voldsomme temperament og den til tider usympatiske og arrogante facon overfor både med- og modspillere, er forståeligt nok hård kost for en City-tilhænger, som ikke er vant til livet på business class. Det er dog langt fra første gang, at vi ser en tidligere United-spiller i City, og til Schmeichels fordel tæller, at han har været væk fra United i tre år, inden han vender tilbage til Manchester. Men otte år er lang tid i samme klub og det bliver spændende at se, hvorledes publikum på Maine Road vil tage imod "The Great Dane", som de kender allesammen. Meget kan man sige om Schmeichel, men en tøsedreng - det er han ikke! De sidste år han spillede i United udtrykte han sympati for City, som var ude i store sportslige vanskeligheder. Schmeichel savnede lokalopgørene i Manchester, men nu får han endnu to af slagsen som afslutning på sin flotte karriere. Citys øvrige målmænd har sikkert blandede følelser med hensyn til Schmeichel. Han vipper givetvis Carlo Nash og Nicky Weaver af pinden, men omvendt kan de også lære meget, ikke mindst hvad angår vindermentalitet. Spørgsmålet er om både Nash og Weaver bliver i City, selv om Schmeichels kontrakt kun er på et år. Kevin Keegan sammenligner Schmeichels rolle med den Stuart Pearce har haft i denne sæson. En indpisker og en læremester med vindermentalitet, som kan brede sig i truppen. Det sidste er noget som Keegan lægger vægt på. Han har en klar målsætning om, at City skal op at blande sig med de store. Det har City ikke gjort i 10 år og desuden er det 26 år siden klubben sidst vandt et trofæ. Vi må da være mange City-fans, som hungrer efter at se City få succes i engelsk fodbold. Så må vi også være parat til at sluge et par kameler undervejs. Ikke alle kameler er lige store og jeg erkender, at denne kamel hører til i sværvægtsklassen. Men spændende i den kommende sæson - det bliver det!

TV-krise (April 2002)
De hårdt oppustede balloner er flere steder bristet og TV-selskaberne og klubberne må betale prisen for de overdrevne forventninger til betalings-TV. Mætningspunktet er nået og den menige TV-seer har så stort et udbud, at han nødvendigvis må sortere. Kirch Media i Tyskland er gået konkurs på grund af for få abonnemter til betalingskanalen Premiere, og står nu med en gæld på 50 milliarder kroner. Det er den største konkurs i Tyskland siden 2. verdenskrig. ITV Digital, som købte rettighederne til Englands Nationwide fodbold i tre år for 315 millioner pund, er sat under administration med udsigt til tvangsakkord eller konkurs. Med i faldet risikerer at ryge en række mindre klubber i den engelske liga, som er dybt afhængige af TV-penge for at betale spillerne deres løn. TV-indtægterne udgør i mange mindre klubber en meget stor del af de samlede indtægter. Klubberne er derfor tvunget til at omstrukturere og det vil medføre lavere lønninger og stigende arbejdsløshed blandt spillerne. Prisen for den tre-årige aftale er ikke blevet modsvaret af et tilstrækkeligt antal abonnenter og tv-selskaberne Carlton og Granada, som står bag betalingskanalen, har efter et år smækket pengekassen i. ITV Digital har forsøgt at få klubberne med på et forlig, hvor man nedskrev restgælden med næsten 130 millioner pund, men den købte klubberne ikke. Man har forlangt at kontrakten skal opfyldes i den kommende sæson, hvorefter man så har accepteret at få rettighederne tilbage til en anden interesseret udbyder. I kontrakten er ikke nævnt, at Carlton og Granada hæfter for ITV Digitals forpligtelser og det er et alvorligt problem for klubberne i en sag, der nu ser ud til at ende i retten. Tilbage står 72 klubber i Nationwide, som må forvente at den næste TV-aftale bliver på et væsentlig lavere beløb end den nuværende. Manchester City kan være glade for, at man nu bliver omfattet af den lukrative BSkyB-aftale med Premier League, som er en af de få succes-historier inden for betalings-TV.

Phoenix League (December 2001)
Idéen går ud på at lave en to-etagers Premier League med hver 18 klubber. Pladserne i Premier League 2 er tiltænkt to overskydende klubber fra Premier League, 14 klubber fra 1. division samt Celtic og Rangers fra Skotland. En attraktiv liga som skal være interessant for TV-selskaberne og dermed øge klubbernes indtægter. Springet fra Premier League til den næstbedste række skulle dermed blive mindre. At få Celtic og Rangers med er helt sikkert med til at øge interessen blandt tilskuere, sponsorer og TV. Det har været på tale at udvælge klubberne i 1. division efter størrelse, men det mest sandsynlige er nok at de 14 bedst placerede klubber vil kvalificere sig. At udvælge klubber til Phoenix League efter størrelse og ikke sportslige resultater bryder jeg mig ikke om, men bortset fra Celtic og Rangers bliver det nok ikke aktuelt. Ligaen vil næppe blive til noget før de nuværende TV aftaler med BSkyB, ITV og BBC udløber i sommeren 2004, hvis den da overhovedet kommer op at stå. Jeg er stærkt tvivlende. Det er lidt hen af kejserens nye klæder - 1. division i en ny indpakning. Premier League klubberne har foreløbig vendt tommelfingeren nedad til forslaget. De skal dele TV-indtægterne med flere klubber og mener iøvrigt at det nuværende op- og nedrykningssystem mellem Premier League og 1. division fungerer udemærket. En række mindre ligaklubber (incl. de skotske Premier League klubber) kan også komme i klemme, da deres ligaer risikerer at miste bevågenhed fra tilskuerne og ikke mindst fra TV. Et kampantal på 34 er lavt i forhold til de nuværende 46 i 1. division, så der skal en pæn portion ekstra TV-penge til at opveje mistede entreindtægter. Hvis den nye struktur bliver en realitet, så bliver 1. division den tredjebedste række - det er jo helt logisk, ikke sandt?

Fodbold er sjovt som bare fan (November 2001)
Så er der igen en ny udgave af Tips-bladets håndbog "Rejsen går til topfodbold i England" til kr. 99,- på gaden. Det er en god håndbog at have, hvis man overvejer at tage på en fodboldtur til England eller bare er interesseret i engelsk fodbold. Den indeholder informationer om klubbernes historie, stadions, område, billetpriser, klubsange, fanklubber m.m. Igen må man konstatere, at bogen næsten udelukkende fokuserer på klubberne i Premier League. Bogen udkom ikke sidste år, hvor City var i Premier League. Der er omtale af de mindre klubber i London og helt ekstraordinært har Manchester City denne gang fået to sider, umiddelbart efter Uniteds otte sider i bogen. Det giver ikke plads til meget information, men det er dog bedre end ingenting, som det var tilfældet sidste gang bogen udkom for to år siden.

Tragedien i USA (September 2001)
Jeg er fuldstændig enig med David Bernstein og Kevin Keegan. Der skulle ikke have været spillet fodbold tirsdag aften, blot seks timer efter de vanvittige terror-angreb på USA. Hverken i England, som er USA´s nærmeste alierede, eller i Europa. Hverken spillere eller publikum kan have været særlig motiverede i en sådan stund. Både FA og UEFA sov i timen og viste manglende respekt for ofrene og deres pårørende. Når den japanske børs kan finde ud af at lukke 15 minutter efter angrebet, kan man også aflyse nogle fodboldkampe 5-6 timer efter. UEFA besluttede først onsdag at udsætte resten af Europa Cup kampene, mens FA helt har undladt udsættelser.

Fyringen af Joe Royle (Maj 2001)
Umiddelbart var jeg modstander af fyringen af Joe Royle. Set over tre år har han gjort det godt som manager hos City og jeg tror godt han kunne have fået City op i Premier League igen. Efterfølgende kom der mange årsager til fyringen frem, og jeg erkendte, at tiden måske var inde til et skifte. Da meddelelsen om Kevin Keegans ansættelse kom, blev jeg sikker på, at City havde gjort det rigtige. Keegan er særdelses anerkendt og respekteret og vil utvivlsomt kune lokke nogle interessante spillere til Maine Road. Hans resultater i Newcastle og Fulham er i topklasse, selv om han nok havde flere penge til rådighed i disse klubber end han vil få hos City. Han er også et populært valg hos Citys fans. Hans tid som landsholdsmanager afslørede visse taktiske mangler - vi må se om han er blevet bedre på dette område. Han har også ry for at være lidt af en "kvitter" når tingene ikke kører. Tiden vil vise om dette gentager sig. Han har tegnet en fem-årig kontrakt, hvilket signalerer et langsigtet samarbejde, som er i overensstemmelse med David Bernsteins ønske om stabilitet. Det synes givet at det er City-direktør Dennis Tueart, der er hovedmanden bag ansættelsen af Keegan. De kender hinanden fra landsholdet i 1970´erne og er stadig gode venner. Det tjener til Citys ros, at man dennegang har forberedt sig bedre end tidligere med hensyn til at have en efterfølger kørt i stilling.

Licenssystemet - UEFA´s nyeste påfund i sin leflen for de store (Januar 2001)
Det der længe har ligget i luften kan meget vel gå hen at blive virkelighed. Ifølge et nyt forslag fra UEFA skal det ikke længere kun være de sportslige resultater der skal afgøre om en klub skal med i Champions League eller UEFA Cup. Man begrunder det nye forslag med troværdigheden til fodbolden og dens image, men reelt er det endnu et skridt i retning af at behage de store og gøre livet surt for de mindre klubber. Fra og med sommeren 2002 skal en række krav til klubbernes økonomi, stadion- og træningsforhold, administrative forhold m.m. opfyldes inden der kan gives adgang til de europæiske turneringer. Står det til UEFA skal en klub også kunne udelukkes fra den bedste nationale række, hvis ikke kravene er opfyldt. Som eksempler på kriterier kan nævnes tilstrækkelig likvididet, overskud i regnskabet, et stadion der skal have mindst 10.000 overdækkede siddepladser, stadionbelysning på mindst 1200 lux og en bane der skal kunne varmes op. Blandt danske klubber er det p.t. kun FC København og fra i år også Brøndby der kan opfylde UEFA´s centrale kriterier. Europæiske storklubber kan således slippe for at skulle til Herfølge eller lignende ydmyge steder, selv om den lille klub på sportslig vis har kvalificeret sig. Klubber fra små byer levnes dog mulighed for dispensation med hensyn til kravet om 10.000 overdækkede siddepladser. Men det ændrer ikke ved at UEFA på forhånd vil sortere i hvem der skal have lov til at deltage i Champions League og UEFA Cup. De fleste engelske Premier League klubber ville sandsynligvis kunne opfylde kriterierne. Ironisk nok kan storklubber som Real Madrid og Benfica på grund af stor gæld komme i klemme i det foreslåede licenssystem, men her vil UEFA sikkert stå parat med dispensationer. UEFA´s nye forslag er utidig indblanding i klubbernes interne forhold. Selvfølgelig skal sikkerhedsforholdene til en Europa Cup kamp være i orden, men det har en klub før kunne klare ved at flytte til et større stadion. De mange skrappe kriterier vil med sikkerhed udelukke en række mindre økonomisk attraktive klubber. De store klubber får igen alle fordelene og vil tjene endnu flere penge. Med det nye forslag er der lagt op til heftig debat i de kommende måneder. UEFA er allerede godt igang med at ødelægge Europa Cup´en og dette forslag er blot en fortsættelse af denne udvikling. Ærlig talt - vi er langt ude når det ikke længere er resultaterne på banen der tæller.

Afskaffelse af transfersystemet - arbejdskraftens fri bevægelighed (September 2000)
Med Bosman-dommen i 1995 blev enhver form for transfer mellem to klubber afskaffet når en spillers kontrakt er udløbet. Fodboldklubberne handler imidlertid stadig spillere for store summer - vel at mærke spillere hvis kontrakt endnu ikke er udløbet. Men EU-Kommissionen har i flere år påpeget at fodboldens transfersystem strider mod Rom-traktatens princip om arbejdskraftens fri bevægelighed. EU vil ikke acceptere uopsigelige kontrakter. Senest den 31. oktober 2000 skal der foreligge et konkret udspil fra FIFA på EU-Kommissionens bord. EU har tilkendegivet at man ikke er ude på at smadre fodbolden, men at der må findes et andet system, som ikke strider mod Rom-traktaten. Jeg er særdeles betænkelig ved EU-kravet i denne sag som har mange aspekter. I sin yderste konsekvens kan det føre til at en kontrakt ikke er det stykke papir værd den er skrevet på og at spillere vandrer rundt fra klub til klub efter forgodtbefindende (højstbydende). Omvendt kan klubberne også med kort varsel komme af med spillere der ikke opfylder forventningerne. Afskaffelsen af transfers vil gavne storklubberne, som vil være i stand til at tilbyde endnu højere lønninger end hvad man ser idag og dermed lokke de bedste spillere til. Mange klubber som er afhængig af transferindtægter må drosle voldsomt ned eller helt opgive professionel fodbold. De mindre klubbers incitament til at udvikle talenter kvæles, hvis de ikke får en økonomisk kompensation for dette arbejde. Sponsorer vil være mere tilbageholdende med at støtte fodbolden, hvis de ikke nogenlunde ved hvilken trup klubben har at gøre godt med. Tilhængerne vil miste idolerne - spillere at identificere sig med, hvis de kommer og går fra den ene måned til den anden. Forhåbentlig kan man nå frem til et rimeligt kompromis, således at den sportslige afvikling ikke nærmer sig en parodi og således at der fortsat kommer penge nedad i systemet til gavn for bredden og de mindre klubber.

Fortolkning af off-side reglen - favorisering af tophold (Juni 2000)
Under EM i Holland/Belgien har man set nogle højst besynderlige off-side kendelser eller snarere mangel på samme. 3 af de 8 mål der er gået ind hos Danmark har efter min bedste overbevisning været scoret ved off-side situationer. Franskmændenes første og tredie mål og hollandernes første mål blev alle scoret efter off-side. Hvorfor blev de ikke dømt? Havde spilleren der stod off-side ikke indflydelse på spillet? Ved franskmændenes tredie mål var det faktisk ham der kort efter scorede målet, så han har vel haft en vis indflydelse! Umiddelbart inden Hollands første scoring stod to mand klart off-side. Det bør ikke være gratis at stå flere meter off-side, selv om man ikke er den der modtager bolden. I andre kampe ved EM har man set lignende situationer og her blev der dømt off-side. Der føres ingen konsekvent linie af dommerne/linievogterne. Man har desuden set tynde straffespark i slutminutterne til Italien og Holland. Man fristes til at tro at Holland som værtsnation, Frankrig som verdensmester og Italien som et af de store lande bliver favoriseret af dommerne. Frankrig blev faktisk favoriseret af dommerne hele vejen igennem turneringen - også i finalen, hvor dommeren lagde fire minutter til i en kamp, der ikke havde nævneværdige afbrydelser i spillet. Favorisering af tophold ser man også i spansk og italiensk klubfodbold. Tænk blot på Juventus og Real Madrid. Jeg vil håbe at dommerstandarden i Premier League er højere end ved EM, så vi ikke skal opleve favorisering af Manchester United, Liverpool, Arsenal og andre topklubber i Citys kampe (og i andre kampe) i den kommende sæson.

Er TV´s massive dækning ved at kvæle fodbolden? (Juni 2000)
Premier League, Nationwide og FA har indgået nogle fantastisk lukrative TV-aftaler med Sky, ITV, NTL og BBC. Der bliver pumpet flere penge ind i fodbolden og vist mere fodbold på TV end nogensinde før. Man har svært ved at tro på at det kan blive ved. Spørgsmålet er om ikke vi er ved at nå en kulmination. TV-selskaberne har åbenbart en fast tro på at mætningspunktet ikke er nået endnu og at mange flere vil være villige til at investere i betalings-kanaler. Når man kigger på udviklingen de senere år må man konstatere at tilskuerinteressen ikke er faldende. Sky får flere abonnenter og Premier League sætter tilskuerrekord år efter år, men i de øvrige divisioner tegner billedet lidt mere broget. Den nye TV-aftale vil dog også tilføre divisionerne under Premier League betydeligt flere penge end nu. Spillerlønningerne er eksploderet og for en menig fodboldtilskuer er det svært at identificere sig med disse multimillionærer i Premier League - ikke mindst de udenlandske. Premier League fodbold er efterhånden blevet en pebret affære med dyre entrépriser og TV der rask væk flytter kampene efter behag - ikke særlig tilskuervenligt. Men tilskuerne på stadion er ikke længere den primære indtægtskilde for klubberne - det er TV. Man forstår dog at klubberne i Premier League ikke kan sige nej til 20 millioner pund i TV-penge om året. Men klubberne bør i egen interesse huske at tage hensyn til de fans der kommer på stadion, f.eks ved at tage rimelige entrépriser og ikke indgå aftaler der indebærer at kampe bliver flyttet kort tid før de skal spilles. Med hensyn til folk hjemme i lænestolene er der ingen tvivl om, at der er en grænse for hvad de kan kapere og hvad de er villige til at betale. Det har man bl.a. set i den nye udgave af Champions League. Men foreløbig nyder klubberne i engelsk fodbold i almindelighed og Premier League i særdeleshed godt at de mange millioner fra TV-selskaberne.

Er City gode nok til Premier League ? (Maj 2000)
Det spørgsmål vil blive besvaret i den kommende sæson. City har ikke været i Premier League siden sæsonen 1995-96 og har som bekendt været nede og dykke i 2. division. Det ser kun ud til at have styrket holdet. Der skal måske foretages endnu et par indkøb, men ellers har City tegningen til et hold der kan nå langt. Pokalkampen mod Leeds afslørede at der endnu er et stykke vej til toppen. Den talentfulde målmand Nicky Weaver mener, at han kan få alle sine ambitioner opfyldt med City. Så det tror vi andre også på. Det skorter i hvert fald ikke på opbakning til klubben, som formentlig kunne have et tilskuergennemsnit tæt på 40.000 til sine hjemmekampe, hvis der ellers havde været plads på Maine Road. Nu må vi nøjes med et snit på 32.000 indtil det nye stadion står klar.

Tips-bladets fan-håndbog (Februar 2000)
En ny udgave af Tips-bladets håndbog "Rejsen går til topfodbold i England" til kr. 99,- er udkommet. Det er en fremragende håndbog hvis man overvejer at tage på en fodboldtur til England eller bare er interesseret i engelsk fodbold. Den indeholder generelle oplysninger om engelsk fodbold samt mere specifikke informationer om klubbernes historie, stadions, område, billetpriser osv. Den nye bog har imidlertid en alvorlig skavank : Der står ikke et ord om Manchester City. Man har koncentreret sig om alle Premier League klubberne samt de øvrige klubber i London. For et par år siden udkom en tilsvarende bog, hvor der var særlig fokus på de klassiske storklubber i London, Manchester og Liverpool. Den var mere relevant for os City-fans. Der er ikke noget at hente i den nye bog. Bedre held næste gang kære Tips-blad.

De dårlige købmænd på Maine Road (Februar 2000)
Det er vist ikke overdrevet når man påstår at ledere og managers i Manchester City ikke har været særlig gode købmænd når det drejer sig om køb og salg af spillere. Omverdenen har ofte måbet over nogle af de handler klubben har indgået. City har ukritisk kastet millioner af pund efter spillere som ikke havde speciel høj klasse. City er en storklub og der har uden tvivl været penge i kassen, men derfor bør de jo bruges med omtanke og det har der ikke været for meget af i klubben. I takt med de dårlige sportslige resultater er økonomien ikke mere til de store armbevægelser. Med ansættelsen af Joe Royle er der blevet ryddet ud i den alt for store spillertrup for derved at spare lønninger og der er også købt fornuftigt ind. Desuden er Royle en stor tilhænger af udlån af spillere. Men man har ikke fået de penge hjem som man gav for de spillere der nu er væk. F.eks blev Nigel Clough købt for 1,5 millioner pund i 1996 - to år efter fik han en fri transfer. Kit Symons, Gerry Creaney og Lee Bradbury (som fik øgenavnet Lee Badbuy) fra Portsmouth er andre eksempler på misforståede millionindkøb, som ikke slog til hos City. Symons og Creaney fik man intet for og Bradbury blev solgt for det halve. Der kan nævnes mange andre eksempler, også fra tidligere tider. Bl.a. Keith Curle og Terry Phelan købt hos Wimbledon for tilsammen 5 millioner pund og solgt for kun 650.000 og 750.000 pund til henholdsvis Wolves og Chelsea. Curle og Phelan gjorde det dog ganske udmærket for City. Heldigvis er der ind imellem transfers med positivt fortegn. Georgiou Kinkladze og Garry Flitcroft gav begge en nettogevinst på ca. 3 millioner pund. Paul Stewart blev i marts 1987 købt i Blackpool for 200.000 pund og solgt til Tottenham i sommeren 1988 for 1,7 millioner pund. Skal man udnævne Citys dårligste indkøb er der mange kandidater, men jeg vil vælge Alan Kernaghan i skarp konkurrence med Nigel Clough. Kernaghan blev købt i Middlesbrough for 1,5 millioner pund, spillede dårligt og fik siden en fri transfer til Skotland. Citys bedste handel må være køb og salg af Kinkladze, selv om han var med til at rykke ned. I øjeblikket har City et hold som er steget betragteligt i værdi på transfer-markedet, så mon ikke man kan se fremtiden i møde med en vis optimisme.

Er Liga Cup´en overflødig ? (November 1999)
Citys manager Joe Royle har udtalt at han godt kunne undvære Worthington Cup (Liga Cup) når man i forvejen skal ud i de mange turneringskampe og dertil skal spille FA Cup. Det til trods for at han selv var med til at vinde Liga Cup finalen i 1976 med City. Man har set nogle klubber tage lidt løst på denne turnering og stille med halve reservehold - bl.a. Manchester United. Jeg er nu ikke enig med Joe Royle. Vinderen af Liga Cup´en får immervæk adgang til UEFA Cup og det er efterhånden en traditionsrig turnering hvor City desuden har ganske gode resultater at se tilbage på. Skal City vinde et trofæ inden alt for længe er det vel i Liga Cup´en man har de bedste chancer. Det er i hvert fald en turnering hvor man ofte har set mindre klubber stikke snuden langt frem. F.eks. har Norwich, Oxford, Luton og Leicester vundet denne turnering i nyere tid. Problemet kan løses ved at rykke op i Premier League. Her skal man kun spille 38 turneringskampe mod 46 kampe i de øvrige divisioner.

Er det fornuftigt at flytte til et nyt stadion ? (Oktober 1999)
Det ligger nu fast at City flytter til det nye stadion som bygges til brug for Commonwealth Games i 2002 i det østlige Manchester. En afstemning blandt Citys fans har i øvrigt vist et klart flertal for en flytning. Der kan siges meget både for og imod. City kommer ikke til at eje det nye stadion, men skal indgå en lejeaftale. Maine Road er en traditionsrig bane og City har mange fans i lokalområdet, men den nuværende kapacitet på 33.000 er ikke tilstrækkelig. Inden Citys nedrykning fra Premier League var der faktisk planer om en udvidelse. De blev indstillet efter nedrykningen. Siden dukkede muligheden for udflytning op. Mange fans vil få lidt længere transport til kampene og vil man komme til at savne Maine Road ? Vil det nye stadion kunne byde på en lige så intens atmosfære ? Ser man på nogle af de klubber der er flyttet, som f.eks. Sunderland, Middlesbrough og Derby må man sige at der ikke er så meget at betænke sig på. Alle tre har øget deres tilskuertal væsentligt og fansene har taget de nye stadions til sig. Klubbernes oprindelige stadions var dog mindre end Maine Road er i øjeblikket. City får imidlertid også en kraftig forøgelse af den nuværende tilskuerkapacitet. Det nye stadion forventes at få plads til 48.000 tilskuere når Commonwealth Games er overstået og tillige bliver det et særdeles flot stadion, som det også fremgår af modelbilledet.

Truslen mod den sportslige afgørelse og de nationale turneringer (September 1999)
FIFA og UEFA opfinder, i deres evige jagt på penge og leflen for de store klubber, nye turneringer og ændrer eksisterende turneringer. Det nye VM for klubhold og udvidelsen af Champions League er de seneste eksempler.
Champions League har udviklet sig til en oppustet gigant-turnering med for mange kampe spredt over for mange dage. Turneringen har ikke meget med en mesterholdsturnering at gøre - det er nærmest en vittighed at kalde denne turnering for Champions League. Klubber som slutter på 3. og 4. pladsen i de store ligaer skal således sikres kvalifikationskampe til Champions League. Skulle det kikse med Champions League så venter UEFA Cup hvor man får en ny chance hvis kvalifikationen til Champions League skulle kikse. Ikke nok med det. Bliver man kun nr. 3 i det indledende puljespil i Champions League, får man minsandten lov til at træde ind i 3. runde af UEFA Cup. Den dag er nok ikke langt væk, hvor der bliver udstedt såkaldte "Wild Cards" til storklubber, der ikke selv har formået at kvalificere sig til en europæisk turnering. Mange kampe i puljespillet er ikke særlig interessante. Jeg savner de spændende knald eller fald kampe som man havde det i den gamle Europa Cup. Hele turneringsformen er indrettet til at behage de store europæiske klubber, som for alt i verden ikke må blive slået ud for tidligt og helst skal med i Champions League selv om de ikke er nationale mestre. UEFA er bange for at storklubberne skal gå solo og danne en pirat-liga. Lad dem dog få lov til at prøve det. Jeg tror at publikum efterhånden vil blive trætte af at se de samme klubber spille mod hinanden hele tiden i sådan en lukket turnering. Champions League lægger nu beslag på op mod 20 kampdage om året og de nationale turneringer og landskampe er under hårdt pres. 

Det er nu op til publikum og ikke mindst de stopfodrede TV-seere at vælge og ikke mindst vælge fra i det enorme udbud. DBU´s generalsekretær Jim Stjerne Hansen har udtrykt situationen meget rammende: "Fodbolden er ved at kvæle sig selv i sin jagt på penge". Et andet citat har jeg hentet i Tips-bladet nr. 38 1999, som har en artikel skrevet af Niels Frydenlund om Champions League kampen Glasgow Rangers - Bayern München, og det illustrerer meget godt den showprægede plastic-turnering som Champions League er blevet: "Her har du 50.000 fans der synger og skråler. Du har et af Europas flotteste fodboldstadions, 22 spillere af høj klasse og et billardtæppe af en fodboldbane - og alligevel skal det hele pakkes ind i popmusik og cheergirls med bare navler". UEFA Cup er blevet til en uoverskuelig "skraldespands-turnering" i skyggen af Champions League. Her anbringer man klubber fra Toto Cup, Fair Play, Champions League, pokalvindere, mestre i små lande, m.m. Man er nu havnet i den groteske situation at Champions League kan blive vundet af en klub der ikke er national mester, mens UEFA Cup kan blive vundet af en national mester.... Man kan lige så godt tage konsekvensen og slå hele suppedasen sammen til en stor Europa Cup og indføre den regel at storklubber fra England, Tyskland, Italien og Spanien ikke kan blive slået ud af turneringen før de har spillet mindst 10 kampe. Det ville være befriende hvis pengene ikke havde så stor magt, og at man fra UEFA gjorde noget for det charmerende ved fodbold: At mindre klubber kan overraske og slå en såkaldt stor kanon ud. Dette sker næsten aldrig i en puljeturnering, men kan af og til forekomme i to knald eller fald kampe.

Senest opdateret 10.08.10